På eventyr i det asiatiske New York

Efter en dags stilhed er jeg tilbage igen.

I går, fredag, tog jeg lidt tidligt tilbage til hostellet, for at hoppe i bad, og så smutte ud igen senere. Desværre, viste det sig at regne HELT vildt da jeg havde planlagt at gå ud. Så jeg sad lidt og ventede på at det skulle stoppe. Mens jeg sad og ventede kom en lille kinesisk pige ind som også skulle bo på værelset. Ligesom mig havde hun planlagt at skulle ud senere efter noget aftensmad, men var ligeledes fanget af regnen. Derudover var hun lidt nervøs for at skulle ud i Harlem på egen hånd efter mørkets frembrud. Så den belevne unge mand jeg nu engang er, bød mig at tilbyde mit selskab på en ekspedition efter aftensmad.

Vi begav os til Chinatown, hvor hun gengældte tjenesten ved at guide mig gennem en menu af Shanghai style Dim Sum og herlige nudler med stads og grønt. Et herligt måltid alt i alt. Hun viste sig, at være udvekslingsstuderende fra Beijing, på ophold i Minnesota, men nu på lidt ferie i New York. Lidt skægt at være i Chinatown med en kines, der både talte sproget og kendte vanerne. Bagefter, da jeg endelig kom tilbage til hostellet, blev jeg af 2 glade irske piger lokket med til Brooklyn for at drikke Brooklyn Pale Ale. Hvilket jeg af naturlige årsager ikke kunne takke nej til. Især fordi jeg har smagt den herlige drik i Danmark, og allerede er lidt forelsket i det lille bryggeri i Brooklyn. Det blev ret sent, og var nok en anelse beruset da jeg vendte hjem til Harlem for at sove lidt.

Den næste dag skulle den lille kineser mødes med en veninde fra college, jeg hægtede mig på, for jeg hørte de skulle spie morgenmad i Koreatown, og tænkte jeg kunne gentage gårsdagens succes. Og ganske rigtigt – en lille, lige så kinesisk, pige dukkede op og sammen spiste vi koreansk morgenmad/frokost. En lille blandet affære med 289 forskellige små tallerkner og skåle og gryder med alt muligt mærkeligt i. Dampede æg, kimchi (en slags syltet kål), grillet oksekød med glasnudler, ris med sorte bønner, osv osv, et enormt måltid, så mæt blev man i hvert fald.

Efterfølgende tog vi sammen ind og så Guggenheim museet, der udover deres permanente samling af klassisk kunst, havde en fed samling af Louise Bourgeois’ kunstværker. VIrkelig spændende sager! Så tænkte jeg, at jeg hellere måtte lade dem være tøsede på den kinesiske måde, så jeg lagde mig over i parken i vanlig stil.

Efterhånden kan man se enden på rejsen, og jeg skal da tilstå at jeg efterhånden er en anelse udkørt og træt af at være omgivet af en enorm metropol. Man savner helt at sidde på en sofa og bare stirre ud i luften uden at der sker noget i timevis.

Hvis man er typen der snorker meget højt…

… SKAL MAN DA FOR HELVEDE IKKE INDLOGERE SIG I EN SOVESAL MED 5 ANDRE MENNESKER!!

For helvede… Jeg måtte ligg med min iPod stukket langt ind i ørene for overhovedet at få en smule søvn. Dumme inder og hans unstandselige snorken. Pyh. Ja, jeg er stadig lidt gal over det. Lorte lort.

Nå, men nu spiser jeg lige morgenmad inden turen går til et af to steder. Enten mander jeg mig lidt op og tager til det Cloisters der og ser middelalderkunst, eller også gemmer jeg den til i morgen og går på shoppingtur downtown… Må indrømme jeg hælder mest til det sidste, men nu må vi se. Nu skal jeg foreløbig have spist det sidste af min grapefrugt og drukket min kaffe.

Hej for nu!

På iPod’en: Yelle – Tristesse/Joie

Der kravler en bille på min computer…

Den hjælper mig med at skrive.

I dag skal jeg på New York Public Library og se hvordan der ser ud der… En meget begrænset plan, men skal tilstå at jeg var en anelse ugidelig i morges…

Derimod bringer dagen i morgen mere spændende ting – har planlagt en tur til Cloisters, som huser en stor samling europæisk middelalder kunst. Så det skulle være spændende.

Her er et billede fra parken… igen igen. Solen skinner, og åh hvor er her dejligt!

På iPod’en: Ingenting. For der står en mand med en saxofon og spiller så dejligt.

Jeg er her altså stadig…

Hej igen folkens!

Ja, var lige lidt udkørt og mæt af oplevelser. Pyh! Men nu er jeg revitaliseret, og klar til at berette lidt mere.

I går tog jeg med subway fra Harlem til 14th street, for at gentage morgenmaden i Greenwich Village, dog på en anden café. Stor succes! Og lækker mad også. Derfra begav jeg mig på en vandretur fra 14th street til 53rd street hvor MoMA (Museum of Modern Art) ligger. Check i øvrigt www.moma.com. En meget imponerende samling… Tror ikke jeg har set så meget kunst der fik mig til at tænke ‘Wow!’ samlet på et sted før. Desuden stod dagen på reggnvejr i lange baner, med dertilhørende torden, så tænkte det var en god museumsdag.

Da det stadig regnede da jeg kom ud fra MoMA, smuttede jeg i biografen på 42nd street og så Dark Knight, og susede hjem og sov bagefter på mit hostel.

Klokken 6.26 besluttede brandalarmen sig for at gå igang… Så nåede lige akkurat i tøjet og ud af værelset før end den stoppede igen, til min store frustration. Så i seng igen, kun for at blive vækket af den for anden gang 40 minutter senere. (Denne gang blev jeg dog lige liggende og afventede situationen. Det var også falsk alarm denne gang. Håber ikke den slags morgenvækninger bliver gjort til en vane…

Da jeg var kommet ud af fjerene, tog jeg igen metroen til The Village, og spiste morgenmad, og gik derefter til forretningsdistriktet omkring Wall Street, og det tidligere World Trade Center, og videre ned til Battery Park for lige at se Frihedsgudinden. Så hun ligesom var krydset af på listen. Det var som forventet noget undervældende, så begav mig hurtigt videre. Det mindede meget om at se Den Lille Havfrue tror jeg… Ikke noget videre.

Nu er jeg så endt i Central Park, mit favorit tilholdssted når der ikke er andet på programmet. Har planer om at dalre ned og se om der er nogen der spiller Baseball nede på banerne om lidt… Det plejer der at være, og de plejer at være ret gode faktisk.

Her er lige et par billeder fra de sidste par dage.

På iPod’en: Looptroop Rockers – Family First

Stadig i live og sparkende…

Har ikke de store energi-reserver til at skrive lange fortællinger fra mine natlige eventyr i New Yorks gader. Det skal nok komme, det bliver bare ikke lige nu.

I dag har jeg ikke bedrevet meget mere end 2 ting. Gik ned og spiste morgenmad i The Village, og så gik jeg op og sov i Central Park. Mere blev det ikke rigtigt til.

På iPod’en: I Am X – Missile

Aften i Central Park

Ja, New York har installeret trådløst internet i alle deres parker.

Den lader jeg lige stå et øjeblik…

…

Man skulle tro at Central Park var et himmerige for små- og stor-pervaterede eksistenser der kun ventede på at en uforsigtig dansk turist skulle bevæge sig ind på deres domæne så de kunne slå klørerne i ham. Men næh… Nu er klokken ganske vist ikke mere end 21, men der er stadig liv og tango-dans i parken.

Jeg har fundet et sted at sove resten af opholdet… Midt i det mørkeste Harlem. Mere om den misære i morgen. Nu skal jeg foreløbig gennem  natten.

Tror jeg vil gå ud og finde noget kaffe.

På iPod’en: Gotan Project – Arrabal

Filosofiske og lidt ensomme dag to…

Det er en mærkelig ting at rejse alene. Selvom jeg har haft kontakt til mange af Jer mens jeg har været væk, enten via telefon, mail eller messenger, opdager man pludselig hvor meget man er afhængig, eller i hvert fald vant til kontakt og interaktion med andre mennesker. Jeg kan nu mærke, at jeg ikke har talt med nogen rigtigt siden torsdag. Ikke fordi det er en forfærdelig følelse, det er bare en lidt underlig en, når man sidder og ringer til et hostel for at høre om de har nogen ledige senge, og man finder sig selv sidde og tænke på, om der ikke var noget mere man kunne spørge om, eller sige for at sludre lidt længere med ham. Nu sidder jeg så på en diner i SOho der mindede mig så meget om RR Diner fra Twin Peaks, at jeg droppede at bestille den latte jeg havde i tankerne, og satte mig i baren og bestilte et stykke raspberry pie og en kop sort kaffe. Og nu sidder jeg så og overvejer om man kan sige til en af de indfødte her “Hi, I haven’t talked to anyone since thursday, can I talk to you for a bit? The pie’s on me.”…

Jeg har checket ud af mit hotel i Greenwich Village, og har besluttet mig at kaste mig uden i en måske lidt hasarderet manøvre: Siden jeg er blevet fortalt, at søndage er gode dage at finde hostels på fordi mange rejser, og at det i dag er lørdag og jeg stadig ikke har noget sted at sove, har jeg besluttet at kaste mig ud i et døgn i New York, uden tag over hovedet. Undskyld mor! Jeg lover at passe godt på mig selv, og det bliver da heller ikke Harlem eller Bronx der skal huse mig, men de mere rolige dele af Manhattan.

If I can make it here, I can make it anywhere!

Og her er et par billeder fra i går, hvor jeg gik fra Washington Square, til Staten Island færgen (ved en fejl…) og tilbage af Broadway, over Union Square, Times Square og gennem Central Park til Harlem, og tilbage til Washington Square. Lidt af en tur, for dem der sidder og kigger med på et kort.

 

Billede 1: Times Square
Billede 2: Udsigt mod Upper East Side fra Central Park
Billede 3: Pige-basketball på 6th Avenue i Tribeca
Billede 4: Marked på Greenwich Avenue

På iPod’en: The Kinks – Lola

To retninger på en gade?!

Efter en solid morgenmad serveret af 4 endnu mere solide mexicanere, der lignede de var blevet smidt ud af San Quentin for at se for rå og bøllede ud, gik jeg ud i morgenudgaven af New York.

Her var morgenmyrene i denne kæmpetue allerede i gang med morgenrengøringen af byen, og byen vågnede søvnigt med hurtigt op. Det var min plan, at gå uptown for at se parken og Times Square osv i første omgang, og så ellers bare gå lidt rundt på må og få. Men i min forvirring, og sikkert på grund af trængen til at gå og stirre tomt opad på enorme bygninger, lykkedes det mig at gå den forkerte vej af Broadway. Så i stedet for at endne uptown sidder jeg nu downtown på en Starbucks. Da jeg sidder i nærheden af Wall Street osv, kan man tillade sig at klage hvis ikke man får sin kaffe efter 27 sekunder. Men man får sjældent tid til at klage. Jeg bestilte mig en ydmyg ‘tall latte’ men tror jeg vover mig ud i noget mere avanceret næste gang. Men der går nok lidt tid før jeg kaster mig ud i en double jazzed, extra foam, skim top, chai/raspberry frappucino… Hvad fanden det så er?!

Nu vil jeg lige slubre min kop færdig, og så bevæge mig (den rigtige vej) afsted mod uptown, Central Park og Times Square.

I skal selvfølgelig ikke snydes for et lille billede fra min første kaffe-spot.

På iPod’en: Placebo – Pure Morning

Andre lande lugter underligt…

Så ankom jeg langt om længe.

Efter min førnævnte ventetid i Københavns Lufthavn, gik turen hastigt til Heathrow og derfra hurtigt og smertefrit videre ind i en meget stor flyvemaskine med retning mod John F. Kennedy lufthavnen i New York.

Jeg fandt min plads ved gangen, som planlagt, og kunne så vente og se hvem jeg fik lov at sidde og sove op af. Der gik ret længe inden der kom nogen, og i et kort sekund troede jeg, at jeg skulle få hele rækken for mig selv, men så kom en hurtigt løbende og højt talende italiensk familie storkende ind og satte sig. Det var heldigvis den lille bitte tynde piger der landede på sædet ved siden af mit, og ikke den prustende kæmpe af en far de slæbte rundt på. Selvom den lille pige sad en anelse uroligt kunne jeg jo ikke stå for hende når hun skulle ud og løbe lidt, og hun pænt nejede og sagde ‘grazie’ hver gang. Værre var det med manden i sædet foran mig; han var tilsyneladende af den overbevisning, at sæder i en flyver af den kaliber vi sad i, måtte og skulle være gyngestole. Aldrig har nogen siddet så uroligt, og flere gange måtte jeg redde min mad og andre løsdele, jeg havde været så uforsigtig at placere på mit bord foran mig.

Men der var en hulens masse film man kunne se mens man fløj, så jeg fik både set Shine A Light og JFK. Ganske fortræffeligt tidsfordriv.

Jeg ankom så i JFK lufthavnen, og til min skræk tændte jeg min telefon og fandt en besked på telefonsvareren fra det hostel jeg havde booket mig ind på de første 2 nætter. De sagde at de havde lavet en fejl, og havde dobbeltbooket, og at min reservation derfor var ubrugelig. Hun var egentlig ganske hjælpsom da jeg ringede dem op, og hun ringede en masse rundt og prøvede at finde mig et sted at bo. Det viste sig at være nærmest umuligt uden en reservation, men det lykkedes mig, på egen hånd, at finde og kontakte et hotel på Washington Square, som ligger lige smask i midten af Greenwich Village. Det er ganske vidst en del dyrere end det hostel jeg havde fundet, men når man ikke har reservationer, må man tage hvad man kan få lod det til. Så nu har jeg 2 dage til at finde et bedre og billigere hostel. Det er min forhåbning at det bliver lidt nemmere henimod weekenden hvor folk forhåbentligt begynder at daffe hjem.

Nu ligger jeg så på sengen i hotellet, og spiser et lidt sløvt stykke melon jeg fandt i en blomsterbutik(!) som selvfølgelig havde åbent klokken 22 og sikkert hele natten.

Det skal lige siges, at taxi-turen fra JFK og til Manhattan var lidt af en oplevelse. Man ræser gennem noget der kunne være Holdanvej i Ballerup, og pludselig kommer man lidt op, og kan se hele den karakteristiske skyline, med alle de kendte konturer. Derefter kørte min evigt snakkende og russiske chauffør Konstantin over Brooklyn Bridge, og så var det for alvor som at være med i en film.

En lille, måske lidt intern, oplysning; jeg bor på værelse nummer 808, og jeg kan ikke lade være med at forestille mig at  Beasty Boys kommer væltende ind med nogle 808 trommer og en flok breakdancere. Det ville næsten være passende.

Man kan i øvrigt se Empire State Building fra mit vindue… Har prøvet at tage et billede, men min telefon er lidt presset af mørket.

Jeg vender skrapt tilbage i morgen med en frisk update og forhåbentligt dufter jeg også lidt rarere.

Nu vil jeg smutte i et langt bad, og falde i søvn i en hulens fart. Det lyder som om det regner…

Peace out from the five boroughs.

På iPod’en: Spleen United – Streetfighter

Stilhed før stormen i Københavns Lufthavn…

Så sidder man her, og kan pænt vente i en time mere inden man kan få lov at boarde sit fly.

Min taske blev, meget belejligt, checket ind hele vejen til JFK, så skal ikke bøvle med det i Heathrow, hvilket passer mig ret godt. 

Ellers forløb resten af proceduren ret udramatisk. Jeg bliver altid sådan lidt “Mon nu den går”-agtig ved de der gennemlysnings sikkerheds check, ligemeget hvor få og umistænkelige artikler jeg måtte have i min taske.

Det dramatiske højdepunkt, so far, må være at jeg ikke kunne checke in med deres smarte self-service dimser, fordi mit visakort var slidt op. Derfor måtte jeg henvende mig ved en skranke, hvor der stod en mand der lød som om han havde sådan en bobbel i halsen når han talte… Meget underligt…

Nu sidder jeg bare og kigger på flyvere med tasken fuld af dollars, og glæder mig til at finde et sted at bo, så jeg ligesom får en base, så jeg kan overskue resten af Manhattan. Det ser ud til at den første nat blier i East Village, som ser ud til at ligge ret fedt. Tæt på Soho og Greenwich Village.

På iPod’en: Interpol - Pioneer To The Falls